Referat af medlemsmøde den 23. november 2010

 

Lisa bød velkommen til de mange fremmødte.

 

Tørv

Tørv er bedre end halm både miljø og arbejdsmiljømæssigt. Gulvet i laden skal tømmes, før der lægges en ny balle ind. Hvis gulvet er helt tømt, må man åbne én af de baller, der står uden for.

Der laves en ”kasse”, som tørvet skal ligge i, så det bliver nemmere at ”styre” det.

Halmpiller som alternativ er undersøgt. Det er for dyrt.

 

Foder

Der er mange, som har specialfoder. Det er en belastning i det daglige arbejde, og specielt week-end vagterne har et problem. Vores foder er et udmærket foder, som alle heste fra jyske Max til Sct. Georg Bjarke kan gå på. Foderets værdier svarer næsten til Pavo Gold. Der fodres 14 gange i automaterne, specialfoder gives kun 3 gange dagligt. Alle der har en hest, der skal have specialfoder skal have en holdbar kasse ved boksen til foderet senest 15. december.  Hvis der skal fodres med special-piller i automaterne skal Michael godkende pillerne.

Gangen skal holdes fri for heste, når der fodres. Det letter arbejdet betydeligt.

 

Ny hal

Lokalplanen er godkendt i det politiske system. Den er i offentlig høring, hvorefter den skal behandles administrativt og politisk igen.

I mellem tiden skal vi lave en masse benarbejde. Der skal primært arbejdes med bygningernes udformning og indhold. Men der skal også arbejdes MEGET med økonomi. Bestyrelsen opfordrer ALLE, som har tid og lyst til at bidrage til at melde sig.

Der er opgivet specielle poster ang. ridehal i regnskabet, så vi har styr på hvor mange penge vi får sparet op.

 

Omgangstone i stalden

Bestyrelsen har modtaget klager over, at der er nogen, som går og brokker sig lidt rigeligt. Det dur ikke! Man må gerne være utilfreds og ønske forandringer, men det skal foregå konstruktivt. Sladder i hjørnerne er ikke ok. Michael og Finn modtager klager. Og ellers er man mere end velkommen det første kvarter af bestyrelsesmødet.

 

Værdien af frivilligt arbejde

Der er mange, som gør et stort stykke frivilligt arbejde i BLR. Noget er mere synligt end andet. Bestyrelsen er i flere tilfælde blevet spurgt om, der er afregning for det frivillige arbejde. Dette spørgsmål gav en god debat. Det er ikke svært at sætte pris på det frivillige arbejde. Det prises meget højt, men når det kommer til en kontant belønning er det straks sværere at prise retfærdigt. Alle bidrager med det frivillige arbejde, de kan. Det er ok at sige nej til at lave et stykke arbejde, hvis man synes, at opgaverne tager overhånd. Bestyrelsen må belønne en større indsats, som ellers skulle have været løst med eksterne håndværkere. En belønning kunne evt. være en bid brød og en øl/vand efter endt arbejde. Det lille ord ”tak” er for flere belønning nok i sig selv. Vi skal alle være bedre til at anerkende de frivilliges indsatser.

 

Evt

Der skal mere opbakning omkring stævnerne fra ryttere og specielt fra Michael, som skal motivere flere til at deltage.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal rampen ikke benyttes i hverdagen. Yderdøren skal forsynes med et skilt, så det kun er handicap, der kan komme ind.

Hunderegler skal strammes op og følges. Ingen løse hunde, når der undervises.

Besøg af arbejdstilsyn, medførte en hektisk aktivitet på arbejdsdagen. Vi fik en gul smiley. Grøn er bedst og Rød er værst. Der skal styr på smadderet mellem stald og mødding. Baller, der stables i 3 høj skal ligge i verbandt. Ansatte skal bære sikkerhedsfodtøj.

Folde: Springbane + dressurbane deles op, så vi får 4 gode folde vinteren igennem. Hestene må være ude to timer ad gangen. Der er ikke specielle hoppe/vallak folde. Man må skrive sig på for en uge ad gangen. Week-endvagten tørrer tavlen ren hver søndag morgen. Kirsten bestiller pæle hjem til opdelingen. Tavlen revideres af majbritt, charlotte og Christina Keller.

Der er arrangeret Spring + dressurkursus i januar. Meld til.

Den der lukker elevheste ind skal lige fortælle det i hallen, så man ikke kommer ind i ”strømmen” af elevheste.

 

Lisa takkede for et godt møde med konstruktiv kritik, som var meget fremadrettet og løsningsorienteret.